Julgranskonflikt i Danmark – religionsfrihet, media och anti-muslimsk mobilisering

Med följande blogginlägg välkomnar vi vår danska kollega, religionssociologen Brian Arly Jacobsen till religionsvetenskapliga kommentar. Brian redogör för de senaste veckornas konflikter kring en julgran i Danmark. Även svenska media har uppmärksammat utvecklingen i Danmark.

Det hele begyndte da en boligforeningsbestyrelse besluttede at stemme nej til indkøb af et fælles juletræ. Den beslutning vakte voldsom debat, smadrede ruder, krisepsykologer, demonstrationer og  mordtrusler blev pludselig en del af virkeligheden i Egedalsvænge i Kokkedal nord for København.

Konflikten om det aflyste juletræ begyndte på et bestyrelsesmøde den 31. oktober 2012, da et muslimsk flertal i boligbestyrelsen valgte, at nedstemme den årlige juletradition i Egedalsvænge med fælles juletræ og gløgg. Det var nok de færreste, der havde forestillet sig, hvad beslutningen ville føre til af konflikt. Samme bestyrelse havde tidligere på året brugt 60.000 kr. på en eid-fest. Spørgsmålet om eid-festen og bestyrelsesflertallets religiøse tilhørsforhold skulle hurtigt vise sig, at være sprængfarlige ingredienser i historien om juletræet

Fra en lille og lokal kontrovers i en boligforening, blev sagen første gang omtalt i Frederiksborg Amts Avis den 7. november. Samme dag satte den danske presse massivt ind i omtale af sagen. På nuværende tidspunkt har den skrevne presse produceret over 450 artikler om sagen. Radio og tv har fulgt sagen tæt med indslag fra boligområdet og live-dækning af generalforsamling.

De lokale politikere var ikke sene til at udtale sig om sagen. Både Venstre og Dansk Folkeparti formulerede en officiel holdning til det manglende juletræ og begge partier havde et juletræ klar til beboerne.

Den lokale socialdemokratiske borgmester Thomas Lykke Pedersen gjorde sagen til et lokalpolitisk anliggende, da han sendte et åbent brev (dvs. et brev til både bestyrelse og offentlighed) til boligforeningens bestyrelse. Det hører ikke til kommunalpolitikkens hverdag, at borgmestre udtaler sig om religionspolitiske spørgsmål, men når den lokale borgmester gjorde det i dette tilfælde, skyldtes det ifølge brevet til offentligheden, at ”Balladen om juletræet i Egedalsvænge desværre er dårlig nyt for hele Kokkedal. Bysamfundets omdømme er blevet hårdt ramt og lider skade af den meget negative presseomtale.” Spørgsmålet var altså blevet til en sag borgmesteren så sig nødsaget til at reagere på, fordi det påvirkede hele byens omdømme. Derfor var hans opfordring til bestyrelsen, at ”genoverveje sin beslutning, så der kan komme et andet og bedre fokus på Kokkedal og det naturskønne område, som Egedalsvænge ligger i.”

Selvom religionspolitiske spørgsmål ikke er hverdag for danske kommunalpolitikere, tvinges de også i stigende omfang til at forholde sig til religionspolitiske spørgsmål såsom placeringen af hellige bygninger (moskéer, kirker etc.), kristendomsundervisning og konfirmationsforberedelse i folkeskolen samt spørgsmål som juletræssagen, hvor den øgede offentlige fokus på religion også får konsekvenser på et lokalpolitisk niveau. Årsagerne til den øgede fokus på religion er mange, og er givet nogle af de samme som på nationalt og internationalt niveau; migration, globale (geo)politiske forandringer efter kommunismens fald i Østeuropa og (de)sekulariseringsprocesser, der sætter relationen mellem stat og religion på dagsordenen herunder i Danmark. Det er forandringsprocesser af betydning for hele det danske samfund og for relationen mellem det politiske felt og religion på alle niveauer også i kommunalpolitik.

Venstres kulturordfører i Folketinget, Michael Aastrup Jensen, kaldte kulturminister Uffe Elbæk (RV) i samråd i Folketinget for at få ham til at forklare sine udtalelser og Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen tog spørgsmålet op i Folketinget samme dag for at klargøre kulturminister Uffe Elbæks (RV) holdning til spørgsmålet. Martin Henriksen mente, at ”Det er uanstændigt, at man kommer til et land – det er, uanset om vi taler om første, anden eller tredje generation – og så simpelt hen vedtager at afskaffe det lands traditioner i et bestemt boligområde.” (jf. § 20-spørgsmål US 31 Om aflysning af julearrangement i boligforening, 07-11-2012, Folketinget.dk).

Kulturminister Uffe Elbæk (RV) afviste at blande sig i juletræssagen under henvisning til, at traditioner ”hele tiden er til debat og til forhandling” (jf. § 20-spørgsmål US 31 Om aflysning af julearrangement i boligforening, 07-11-2012, Folketinget.dk).

Det fik Michael Aastrup Jensen til i Berlingske 7. november at udtale, at: ”Det er beskæmmende, at kulturministeren er ligeglad med, at en beboerforening sparer juletræet væk og i stedet bruger et enormt beløb på at fejre eid.” I Danmark har vi ifølge Aastrup Jensen ” en dansk kulturarv, hvor vi blandt andet fejrer jul - det forventer jeg altså, at en dansk kulturminister kæmper for og værner om - uanset partifarve.”

Dansk Folkepartis Martin Henriksen gjorde partiets holdning klar i Frederiksborg Amts Avis: ”Det bedste er naturligvis hvis man får løst det lokalt, og at man ender med at markere julen. Sker det ikke, så bør Folketinget via lovgivningen forpligtige boligselskaberne til at værne om og opretholde danske traditioner. Det er langt fra en optimal løsning, og jeg er da åben overfor andre gode forslag, men hvis alternativet er, ikke at gøre noget, så bør vi reagere. Der er ganske enkelt tale om et uanstændigt angreb på dansk kultur.”

Samtidig med den stigende medieopmærksomhed på juletræssagen eskalerede konflikten i boligforeningen i Egedalsvænge. Underskrifter bliver indsamlet med krav om indkøb af et juletræk. Formanden for boligbestyrelsen Karin Leegaards vinduer blev smadret. TV 2’s sendebil blev smadret. Boligbestyrelsen blev væltet og meldt til politiet. Tilbage står spørgsmålet: Hvordan kunne det komme så vidt?

Konflikten ville aldrig være blevet så tilspidsede, hvis ikke den var blevet overtaget af politikere og meningsdannere ude fra med deres forskellige dagsordener. Medier og politikere bærer en stor del af ansvaret for konflikten. Politikerne har deres egne dagsordener, som de forfølger, og i tilfældet Egedalsvænge er politikernes dagsordener gået ud over almindelige mennesker. Den siddende formand Karin Leegaard er bukkede under for det massive mediepres. Ifølge Ekstra Bladet har de seneste ugers psykiske pres fået formanden til at opsige sin lejlighed efter 29 år. Hun er nu flygtet til Jylland, som avisen skriver. Den 28. november modtog kulturminister Uffe Elbæk tilligemed mordtrusler også i forbindelse med juletræssagen.

Spørgsmålet er om sagen overhovedet handler om et juletræ mere? Et svar på det spørgsmål kunne være, at beslutningen om at undvære juletræet ophidser visse dele af befolkningen, fordi det både er et nationalt og religiøst symbol, som ikke skal aflyses af ’udanske muslimer’. Den konservative folketingspolitiker Tom Behnke karakteriserede det, ifølge BT den 7. november, som ”misbrug” af demokratiet og en ”undertrykkelse af dansk kultur” af et ”smalt flertal” i en boligforening, når de på den måde egenhændigt ”har slået julen ihjel”. Dét må man ikke i Danmark: ”Man misbruger simpelthen et smalt flertal til at fremherske muslimske idealer frem for danske traditioner”, som Behnke udtrykte det.

Et af de muslimske bestyrelsesmedlemmer Ismail Mestasi udtalte i en avis, at nogen havde forsøgt at lokke dem i en fælde ved at få gruppen til at stemme nej til juletræet (Ekstra Bladet 10. november 2012): ”Og nu ser det pludselig ud, som om vi er de onde muslimer, som vil dræbe julen.”, som han udtrykte det. Men ifølge Mestasi var grundlaget for beslutningen en anden: ”Jeg er muslim, og jeg har aldrig holdt jul. Jeg kender ikke musikken, og jeg skal ikke gå rundt og servere gløgg og danse om juletræ. Det vil de have, at jeg skal stå for, fordi de ikke selv gider arrangere det, og det vil jeg ikke”, udtalte han og understregede, at han bemærkede det på vegne af den muslimske gruppe i bestyrelsen. Han fremhævede endvidere i interviewet til avisen, at mødereferatet var lavet af en, der slet ikke var med til mødet: ”I referatet står alt muligt om, at vi havde en stor debat om juletræet. Men sådan var det ikke. Der var slet ikke nogen, der gad at stå for arrangementet, siger han.” Derfor var det en fælde, mente Mestasi, som havde til formål, at udstille muslimerne i bestyrelsen som intolerante og ude af stand til at vise hensyn overfor det danske mindretal.

To ude fra kommende grupperinger meddelte kort tid efter, at de ville demonstrere lørdag den 1. december. Det drejede sig om foreningen Stop Islamiseringen af Danmark (SIAD) , som fik følgeskab af en moddemonstration arrangeret af Antifascistisk Aktion Antifascistisk Aktion Antifascistisk AktionAntifascistisk Aktion efter SIAD meddelte, at de ville demonstrere mod det muslimske bestyrelsesflertals beslutning om ikke at købe et juletræ og drikke julegløgg i boligforeningen.

Onsdag den 28. november afholdte boligforeningen generalforsamling med over 400 deltagende beboere. De valgte en ny bestyrelse – i øvrigt med nyt muslimsk flertal – og der var bred enighed om, at der skulle købes et juletræ hurtigst muligt. Allerede fredagen efter stod juletræet klar til opsætning i Egedalsvænge, så det også i år bliver jul i Kokkedals almennyttige boligområde. De to demonstrationer blev herefter aflyst.

Konflikten afspejler også en mediepolitiserende virkelighed, hvor politikere ikke reflekterer dybere over de langsigtede virkninger af deres retoriske virkemidler – retoriske strategier som ofte viser sig at være direkte kontraproduktive for en løsning på problemstillinger, der vedrører integration, islam og såkaldte danske værdier. For det meste handler den mediepolitiserende virkelighed om dag-til-dag overlevelse for politikeren. Holdninger formes efter forestillinger om udvalgte befolkningssegmenters (værdi)dom og når det handler om den hævdvundne danske tradition som  et juletræ og et glas gløgg i en beboerforening åbenbart udgør, så er (værdi)dommen og dermed politikkernes holdninger givet på forhånd. Det er demokrati på dansk anno 2012.

Brian Arly Jacobsen, ph.d, adjunkt vid Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet